Zen k¿d zen knogler
Tim Pallis
Zen & f¿r zen skrifter samlet
af Paul Reps. Oversat af Hugo H¿rlych Karlsen. SphinX 1992.
Dette er en rimelig god
overs¾ttelse af Paul Reps zen klassiker Zen Flesh, Zen Bones. A Collection of Zen & Pre-Zen Writings.
Amerikaneren Paul Reps samlede i
1957 fire tekster til en bog, hvoraf de tre var zen tekster, som han tidligere havde
udgivet sammen med sin zen l¾rer Nyogen Senzaki (1876-1958). Den kom i en ny udgave i 1970
og er senere blevet oversat til mange forskellige sprog.
Zen k¿d zen knogler bestŒr altsŒ af fire b¿ger:
1. 101 Zen historier blev udgivet f¿rste gang i 1939
og genfort¾ller kinesiske og japanske zen l¾reres livsvisdom og leveregler, som ikke
altid beh¿ver at have direkte med zen at g¿re. Disse historier er oversat af
Nyogen Senzaki og genfortalt, sŒ de er forstŒelige for alle.
Der er to kilder til de 101
historier. Den f¿rste er en japansk bog ved navn Samlingen af sten og sand eller Shaseki-shu,
som er skrevet i slutningen af det trettende Œrhundrede af den japanske zen l¾rer
Dokyo eller Muju "den ikke-fastboende" (1226-1312).
Han tilh¿rte Yogi linien i Rinzai skolen
og var elev af Enni Ben'en (1202-1280), som var Žn af de f¿rste japanske zen munke,
som tr¾nede i Kina og vendte tilbage til Japan som grundl¾gger af Tofuku-ji i
Kyoto i 1255.
Muju's zen antologi
er en popul¾r og humoristisk samling zen historier, som i mods¾tning til sŒ megen zen
litteratur hovedsagelig angŒr dagliglivets etiske sp¿rgsmŒl. Den anden kilde er
nogle anekdoter om zen munke fra forskellige b¿ger, som omkring 1900 blev udgivet i
Japan.
Det er tydeligt, at Nyogen Senzaki
har fundet de anekdoter frem, som er blevet fortalt om den generation af
mestre, der umiddelbart gik forud for hans egen tr¾ning i Enkaku-ji i Kamakura.
Her er et par smagspr¿ver:
Pl¿ret vej:
Tanzan og Ekido
var en gang pŒ vej sammen ned ad en pl¿ret vej. Den tunge regn blev ved med at
falde. Da de kom ud af et sving, m¿dte de en yndig pige i silkekimono og sk¾rf.
Hun kunne ikke komme over vejkrydset. "Kom her, pige" sagde Tanzan
straks. Han tog hende i sine arme og bar hende over mudderet.
Ekido sagde
ikke noget hele den dag, f¿r om de om aftenen nŒede frem til et tempel med
logi. SŒ kunne han ikke mere beherske sig. "Vi munke n¾rmer os ikke
kvinder," fortalte han Tanzan, "is¾r ikke unge og yndige kvinder. Det
er farligt. Hvorfor gjorde du det?" "Jeg forlod pigen der,"
sagde Tanzan. "B¾rer du stadig rundt pŒ hende?"
Den sande vej:
Zen mesteren Ikkyu bes¿gte Ninakawa,
lige f¿r denne gik bort. "Skal jeg f¿lge dig pŒ vej?" spurgte Ikkyu.
Ninakawa svarede: "Jeg kom her alene, og jeg gŒr herfra alene. Hvad hj¾lp
kunne du v¾re mig?" Ikkyu svarede: "Hvis du tror, at du virkelig
kommer og gŒr, sŒ er det din vildfarelse. Lad mig vise dig den vej, der hverken
har kommen eller gŒen." Med disse ord havde Ikkyu vist vejen sŒ klart, at
Ninakawa smilte og gik bort.
2. Indgangen uden
Indgang eller Mumonkan er den mest kendte af alle kōan samlinger. Paul Reps og Nyogen Senzaki
oversatte og udgav den f¿rste gang i 1934. Den oprindelige tekst blev skrevet i
Œret 1228 af den kinesiske zen mester Mumon Ekai (1183-1260) og er senere blevet kommenteret
utallige gange af n¾sten alle Rinzai skolens mester. Der findes alene pŒ engelsk fire store
kommenterede udgaver og 2 ikke kommenterede overs¾ttelser, hvoraf denne er den
ene.
Det
er bŒde godt og skidt, at Nyogen Senzaki ikke har kommenteret den. Godt fordi
vi fŒr en rŒ tekst, som l¾seren selv mŒ forholde sig til uden at fŒ hj¾lp. Det
er bedst, at andre ikke tygger maden for Žn. Men det er ogsŒ skidt, fordi
dialogerne og de stillede sp¿rgsmŒl er sŒ sv¾re at forstŒ, at l¾seren nok vil
blive f¿rt pŒ afveje af sit intellekt. Og sŒ er det bedre, at en f¿dselshj¾lper
stŒr bi et stykke af vejen, han kan jo alligevel ikke barsle for Žn. En
manglende kommentar kan medf¿re en misforstŒelse af meningen, hvis
overs¾ttelsen ikke er meget pr¾cis.
SŒledes
har jeg umiddelbart fundet, at Koan nr. 13. Tokusan med sin skŒl i hŒnden, er blevet
uforstŒelig, fordi pointen er gŒet tabt ved overs¾ttelsen. Det er ikke den
danske overs¾tters skyld, men der er noget galt med Paul Reps egen
transskription.
Mu-mon-kan betyder egentlig "en
afsp¾rring uden indgang" og Mumon siger: Zen har ingen indgange. Hensigten i Buddhas
ord er at oplyse andre. Derfor skal zen v¾re indgangs l¿s. Nuvel, hvordan
kommer man gennem denne indgang uden indgang?
Den store vej har ingen
indgange,
Tusinder af stier f¿rer ind pŒ
den.
NŒr man gŒr ind gennem denne
indgang uden indgang,
gŒr man frigjort mellem himmel og
jord.
Hvad er det rigtige svar pŒ disse
49 koan? Vis mig dit oprindelige ansigt f¿r du blev f¿dt? sp¿rger zen mesteren.
Og sk¿nt du ved, at det eneste svar er hele tilv¾relsen lige nu, kan det synes
umuligt at vise, at netop dette er hele Žns v¾ren.
Du kan ikke beskrive det, du kan
ikke afbilde det,
Du kan ikke beundre det, du kan
ikke m¾rke det.
Det er dit sande selv, det har
ingen steder,
hvor det kan skjule sig.
NŒr verden gŒr under, vil det ikke
gŒ under.
Tosotsus tre indgange:
Tosotsu opstillede
tre afsp¾rringer og lod munkene passere dem. Den f¿rste afsp¾rring er at
studere zen. MŒlet med at studere zen er at se ens sande natur. Nuvel, hvor er
den sande natur? For det andet, nŒr man erkender sin sande natur, vil man v¾re
frigjort fra f¿dsel og d¿d. Nuvel, nŒr du lukker lyset ude fra dine ¿jne og
bliver et lig, hvordan kan du sŒ frig¿re dig selv? For det tredje, hvis du
frig¿r dig selv fra f¿dsel og d¿d, burde du vide, hvor du er. Nu opl¿ser din
krop sig i de fire elementer. Hvor er du?
3. 10 Tyre, som Nyogen Senzaki og
Paul Reps udgav f¿rste gang i 1935, er en overs¾ttelse fra kinesisk af den
ber¿mte kommentar skrevet af den kinesiske zen mester Kuo-an Chih-yuan, jap. Kakuan, fra
det tolvte Œrhundrede. Den handler om de stadier pŒ vejen, som den, der tr¾ner
i zen, mŒ
gennemgŒ.
Teksten er illustreret af den
japanske tr¾sk¾rerkunstner Tomikichiro Tokuriki. Tyren er sindets utr¾nede
vildnis, som vanskeligt lader sig fange og t¾mme. Den s¿gende ved ikke, hvor
n¾r han i virkeligheden er alle tings egentlige natur, og s¿ger derfor at erkende
oplysningens evige ¿jeblik. Versene og kommentarerne til de 10 tyre billeder
repr¾senterer den trinvise realisering af ens sande natur.
9. tyre billede: At nŒ frem til
kilden.
For mange skridt er taget for at
vende tilbage til roden og kilden
SŒ hellere have v¾ret blind og d¿v
fra begyndelsen!
NŒr man er i sin sande bolig,
ubekymret
overfor det udenfor -
Floden str¿mmer roligt videre og
blomsterne
er r¿de.
Kommentar: Fra begyndelsen er
sandheden klar. Hensunket i tavshed betragter jeg enhedens og opl¿sningens
former. Den, der ikke er knyttet til "form", har ikke brug for at
blive "reformeret". Vandet er smaragdgr¿nt, bjerget er indigofarvet,
og jeg ser det, som er skabende, og det, som er ¿del¾ggende.
Paul Reps n¾vner flere gange, at
han har transskriberet teksterne sammen med Nyogen Senzaki. Han har altsŒ
omskrevet en engelsk overs¾ttelse af de klassiske kinesiske tekster. Det, vi
her i Zen K¿d
Zen Knogler har, er altsŒ Paul Reps forstŒelse af de tekster, som hans
l¾rer Nyogen Senzaki har oversat.
Dette har naturligvis sin
begr¾nsning, og der er da ogsŒ forskelle med hensyn til fortolkning, nŒr man
sk¾ver til andre engelske overs¾ttelser af teksterne. Egentlig burde vi have en
dansk overs¾ttelse af de oprindelige kinesiske tekster og oversat af en, som
samtidig er praktiserende zen buddhist. Det krav er der kun fŒ danskere, som kan opfylde.
4. Centrering, som er transskriberet af
Paul Reps og Lakshmanjoo fra Kashmir i 1955, er en cocktail stykket sammen af 3
indiske sanskrit
tantra tekster. Han pŒstŒr, at de er mere end fire tusind Œr gamle, hvilket er
noget vr¿vl, da de indiske tantra tekster tidligst er fra det 400-tallet evt. Der er idag slet
ingen viden om Induskulturens religi¿se praksis dvs. tiden f¿r Ariernes
indtr¾ngen i Indien omkring 1800 fvt. Centrering er 112 forskellige meditationstekniker
hentet fra shiva
yogaens praksis.
De fleste af meditationerne er
meget forskellig fra zen buddhistisk praksis, men der er enkelte, som ligner eller er
identiske. Det har dog ikke meget med zen at g¿re, at efterpr¿ve disse 112
forskellige indiske meditationstekniker, nŒr man ikke engang har praktiseret zazen, som er
en
buddhismens zazen
praksis.
Men vi kan bruge disse
centreringer, som gode rŒd til at leve et spirituelt liv i opm¾rksomhed. Det er
t v¾re opm¾rksom pŒ alle tanker og f¿lelser i os - opm¾rksomhed pŒ alt hvad vi
sanser og oplever og ikke mindst opm¾rksomhed pŒ opm¾rksomheden.