Zen k¿d zen knogler

 

Tim Pallis

 

 

Zen & f¿r zen skrifter samlet af Paul Reps. Oversat af Hugo H¿rlych Karlsen. SphinX 1992.

 

Dette er en rimelig god overs¾ttelse af Paul Reps zen klassiker Zen Flesh, Zen Bones. A Collection of Zen & Pre-Zen Writings.

 

Amerikaneren Paul Reps samlede i 1957 fire tekster til en bog, hvoraf de tre var zen tekster, som han tidligere havde udgivet sammen med sin zen l¾rer Nyogen Senzaki (1876-1958). Den kom i en ny udgave i 1970 og er senere blevet oversat til mange forskellige sprog.

 

Zen k¿d zen knogler bestŒr altsŒ af fire b¿ger:

 

1. 101 Zen historier blev udgivet f¿rste gang i 1939 og genfort¾ller kinesiske og japanske zen l¾reres livsvisdom og leveregler, som ikke altid beh¿ver at have direkte med zen at g¿re. Disse historier er oversat af Nyogen Senzaki og genfortalt, sŒ de er forstŒelige for alle.

 

Der er to kilder til de 101 historier. Den f¿rste er en japansk bog ved navn Samlingen af sten og sand eller Shaseki-shu, som er skrevet i slutningen af det trettende Œrhundrede af den japanske zen l¾rer Dokyo eller Muju "den ikke-fastboende" (1226-1312).

 

Han tilh¿rte Yogi linien i Rinzai skolen og var elev af Enni Ben'en (1202-1280), som var Žn af de f¿rste japanske zen munke, som tr¾nede i Kina og vendte tilbage til Japan som grundl¾gger af Tofuku-ji i Kyoto i 1255.

 

Muju's zen antologi er en popul¾r og humoristisk samling zen historier, som i mods¾tning til sŒ megen zen litteratur hovedsagelig angŒr dagliglivets etiske sp¿rgsmŒl. Den anden kilde er nogle anekdoter om zen munke fra forskellige b¿ger, som omkring 1900 blev udgivet i Japan.

 

Det er tydeligt, at Nyogen Senzaki har fundet de anekdoter frem, som er blevet fortalt om den generation af mestre, der umiddelbart gik forud for hans egen tr¾ning i Enkaku-ji i Kamakura. Her er et par smagspr¿ver:

 

Pl¿ret vej:

 

Tanzan og Ekido var en gang pŒ vej sammen ned ad en pl¿ret vej. Den tunge regn blev ved med at falde. Da de kom ud af et sving, m¿dte de en yndig pige i silkekimono og sk¾rf. Hun kunne ikke komme over vejkrydset. "Kom her, pige" sagde Tanzan straks. Han tog hende i sine arme og bar hende over mudderet.

Ekido sagde ikke noget hele den dag, f¿r om de om aftenen nŒede frem til et tempel med logi. SŒ kunne han ikke mere beherske sig. "Vi munke n¾rmer os ikke kvinder," fortalte han Tanzan, "is¾r ikke unge og yndige kvinder. Det er farligt. Hvorfor gjorde du det?" "Jeg forlod pigen der," sagde Tanzan. "B¾rer du stadig rundt pŒ hende?"

 

Den sande vej:

 

Zen mesteren Ikkyu bes¿gte Ninakawa, lige f¿r denne gik bort. "Skal jeg f¿lge dig pŒ vej?" spurgte Ikkyu. Ninakawa svarede: "Jeg kom her alene, og jeg gŒr herfra alene. Hvad hj¾lp kunne du v¾re mig?" Ikkyu svarede: "Hvis du tror, at du virkelig kommer og gŒr, sŒ er det din vildfarelse. Lad mig vise dig den vej, der hverken har kommen eller gŒen." Med disse ord havde Ikkyu vist vejen sŒ klart, at Ninakawa smilte og gik bort.

 

2. Indgangen uden Indgang eller Mumonkan er den mest kendte af alle an samlinger. Paul Reps og Nyogen Senzaki oversatte og udgav den f¿rste gang i 1934. Den oprindelige tekst blev skrevet i Œret 1228 af den kinesiske zen mester Mumon Ekai (1183-1260) og er senere blevet kommenteret utallige gange af n¾sten alle Rinzai skolens mester. Der findes alene pŒ engelsk fire store kommenterede udgaver og 2 ikke kommenterede overs¾ttelser, hvoraf denne er den ene.

 

Det er bŒde godt og skidt, at Nyogen Senzaki ikke har kommenteret den. Godt fordi vi fŒr en rŒ tekst, som l¾seren selv mŒ forholde sig til uden at fŒ hj¾lp. Det er bedst, at andre ikke tygger maden for Žn. Men det er ogsŒ skidt, fordi dialogerne og de stillede sp¿rgsmŒl er sŒ sv¾re at forstŒ, at l¾seren nok vil blive f¿rt pŒ afveje af sit intellekt. Og sŒ er det bedre, at en f¿dselshj¾lper stŒr bi et stykke af vejen, han kan jo alligevel ikke barsle for Žn. En manglende kommentar kan medf¿re en misforstŒelse af meningen, hvis overs¾ttelsen ikke er meget pr¾cis.

 

SŒledes har jeg umiddelbart fundet, at Koan nr. 13. Tokusan med sin skŒl i hŒnden, er blevet uforstŒelig, fordi pointen er gŒet tabt ved overs¾ttelsen. Det er ikke den danske overs¾tters skyld, men der er noget galt med Paul Reps egen transskription.

 

Mu-mon-kan betyder egentlig "en afsp¾rring uden indgang" og Mumon siger: Zen har ingen indgange. Hensigten i Buddhas ord er at oplyse andre. Derfor skal zen v¾re indgangs l¿s. Nuvel, hvordan kommer man gennem denne indgang uden indgang?

 

Den store vej har ingen indgange,               

Tusinder af stier f¿rer ind pŒ den.

NŒr man gŒr ind gennem denne indgang uden indgang,

gŒr man frigjort mellem himmel og jord.

 

Hvad er det rigtige svar pŒ disse 49 koan? Vis mig dit oprindelige ansigt f¿r du blev f¿dt? sp¿rger zen mesteren. Og sk¿nt du ved, at det eneste svar er hele tilv¾relsen lige nu, kan det synes umuligt at vise, at netop dette er hele Žns v¾ren.

 

Du kan ikke beskrive det, du kan ikke afbilde det,

Du kan ikke beundre det, du kan ikke m¾rke det.

Det er dit sande selv, det har ingen steder,

hvor det kan skjule sig.

NŒr verden gŒr under, vil det ikke gŒ under.

 

Tosotsus tre indgange:

 

Tosotsu opstillede tre afsp¾rringer og lod munkene passere dem. Den f¿rste afsp¾rring er at studere zen. MŒlet med at studere zen er at se ens sande natur. Nuvel, hvor er den sande natur? For det andet, nŒr man erkender sin sande natur, vil man v¾re frigjort fra f¿dsel og d¿d. Nuvel, nŒr du lukker lyset ude fra dine ¿jne og bliver et lig, hvordan kan du sŒ frig¿re dig selv? For det tredje, hvis du frig¿r dig selv fra f¿dsel og d¿d, burde du vide, hvor du er. Nu opl¿ser din krop sig i de fire elementer. Hvor er du? 

 

3. 10 Tyre, som Nyogen Senzaki og Paul Reps udgav f¿rste gang i 1935, er en overs¾ttelse fra kinesisk af den ber¿mte kommentar skrevet af den kinesiske zen mester Kuo-an Chih-yuan, jap. Kakuan, fra det tolvte Œrhundrede. Den handler om de stadier pŒ vejen, som den, der tr¾ner i zen, mŒ gennemgŒ.

 

Teksten er illustreret af den japanske tr¾sk¾rerkunstner Tomikichiro Tokuriki. Tyren er sindets utr¾nede vildnis, som vanskeligt lader sig fange og t¾mme. Den s¿gende ved ikke, hvor n¾r han i virkeligheden er alle tings egentlige natur, og s¿ger derfor at erkende oplysningens evige ¿jeblik. Versene og kommentarerne til de 10 tyre billeder repr¾senterer den trinvise realisering af ens sande natur.

 

9. tyre billede: At nŒ frem til kilden.

 

For mange skridt er taget for at

vende tilbage til roden og kilden

SŒ hellere have v¾ret blind og d¿v

fra begyndelsen!

NŒr man er i sin sande bolig, ubekymret

overfor det udenfor -

Floden str¿mmer roligt videre og blomsterne

er r¿de.

 

Kommentar: Fra begyndelsen er sandheden klar. Hensunket i tavshed betragter jeg enhedens og opl¿sningens former. Den, der ikke er knyttet til "form", har ikke brug for at blive "reformeret". Vandet er smaragdgr¿nt, bjerget er indigofarvet, og jeg ser det, som er skabende, og det, som er ¿del¾ggende.

 

Paul Reps n¾vner flere gange, at han har transskriberet teksterne sammen med Nyogen Senzaki. Han har altsŒ omskrevet en engelsk overs¾ttelse af de klassiske kinesiske tekster. Det, vi her i Zen K¿d Zen Knogler har, er altsŒ Paul Reps forstŒelse af de tekster, som hans l¾rer Nyogen Senzaki har oversat.

 

Dette har naturligvis sin begr¾nsning, og der er da ogsŒ forskelle med hensyn til fortolkning, nŒr man sk¾ver til andre engelske overs¾ttelser af teksterne. Egentlig burde vi have en dansk overs¾ttelse af de oprindelige kinesiske tekster og oversat af en, som samtidig er praktiserende zen buddhist. Det krav er der kun fŒ danskere, som kan opfylde.

 

4. Centrering, som er transskriberet af Paul Reps og Lakshmanjoo fra Kashmir i 1955, er en cocktail stykket sammen af 3 indiske sanskrit tantra tekster. Han pŒstŒr, at de er mere end fire tusind Œr gamle, hvilket er noget vr¿vl, da de indiske tantra tekster tidligst er fra det 400-tallet evt. Der er idag slet ingen viden om Induskulturens religi¿se praksis dvs. tiden f¿r Ariernes indtr¾ngen i Indien omkring 1800 fvt. Centrering er 112 forskellige meditationstekniker hentet fra shiva yogaens praksis.

 

De fleste af meditationerne er meget forskellig fra zen buddhistisk praksis, men der er enkelte, som ligner eller er identiske. Det har dog ikke meget med zen at g¿re, at efterpr¿ve disse 112 forskellige indiske meditationstekniker, nŒr man ikke engang har praktiseret zazen, som er en buddhismens zazen praksis.

 

Men vi kan bruge disse centreringer, som gode rŒd til at leve et spirituelt liv i opm¾rksomhed. Det er t v¾re opm¾rksom pŒ alle tanker og f¿lelser i os - opm¾rksomhed pŒ alt hvad vi sanser og oplever og ikke mindst opm¾rksomhed pŒ opm¾rksomheden.